AUKTIONSNYT: Tilmelding åbnet til Copenhagen Sale og Danish Yearling Sale
27-03-2025 11:44:33Auktionsbetingelserne til årets travauktioner er klar, og samtidig er tilmeldingen åben. Det meddeler Dansk Hestevæddeløb på deres hjemmeside Danskhv.dk.
Traditionen tro afholdes Copenhagen Sale i Derbyweekenden, lørdag d. 30. august i Skjoldgaarden på Charlottenlund Travbane.
Danish Yearling Sale, der i 2024 blev afholdt på Vilhelmsborg ved Aarhus, er rykket nordpå til Aalborg Væddeløbsbane, der lørdag d. 13. september danner rammen om årets anden travauktion.
2024-auktioner bød på rekordhøj gennemsnitspris
Copenhagen Sale- auktionens højeste salgspris på 280.000 kr. var med til at løfte gennemsnitsprisen til 102.000 kr. – den højeste nogensinde.
Danish Yearling Sale 2024 blev afholdt på Vilhelmsborg. Her blev den højeste salgspris 200.000 kr. og gennemsnitsprisen landede på lidt over 50.000 kr.
Auktionsbetingelser
Copenhagen Sale 2025
Danish Yearling Sale 2025
Tilmelding
Tilmeldingsfristen til auktionerne er mandag d. 14. april – og tilmelding foregår via formularen på tilmeldingssiden
Nyt tilbud til opdrætterne
Som noget nyt i år, har Dansk Hestevæddeløb lavet aftale med fotografer, der tilbyder foto- og videooptagelser for at sikre en ensartet præsentation af hestene på auktionerne. Kontakt Susanne Olsen på sol@danskhv.dk for at høre nærmere om pris mv.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk