Resultat af Hingstefremstillingen
01-03-2025 15:33:05Der har her til formiddag været afholdt Avlsdag på Aalborg Væddeløbsbane, hvor et af punkterne var DTC's årlige Hingstefremstilling. Trav24.dk var naturligvis på plads i Aalborg.
De to hingste, der var til stede fysisk, var Express Bourbon og Mosaique Face. Begge hingste er bedømt på deres startende afkoms præstationer samt naturligvis afstamning, holdbarhed og eksteriør.
Man kan læse mere om reglerne for DTC's Hingstefremstilling på Trav.dk.
Resultatet af dagens hingstefremstilling:
Express Bourbon 59 point, placeres i 2. klasse
Mosaique Face 67 point, placeres i 2. klasse
Icebreaker var også anmeldt til DTC's Hingstefremstilling, men var ikke fysisk til stede. Avlskommissionen har indtil videre kun givet point for egen karriere (29), far (12) og mor (13). Dermed mangler point for Holdbarhed og Eksteriør.
Find stort billedgalleri på Trav24.dk's facebookside HER.
Teksterne med begrundelser for pointgivningen følger fra DTC i starten af den kommende uge.
Efter hingstefremstillingen var der et virkelig interessant foredrag med svenske Tony Ryttar omkring hans syn på fransk avl, og derefter var der lækker biksemad fra Anette Aaen Mortensens kødgryder.
Avlsdagen blev afsluttet med, at hingsteholder kunne fortælle om deres udbud af hingste i 2025 - hvis de havde lyst - og så var der til slut kåringer af nye Diplomhopper og Elitehopper.
Nye Elitehopper: Another C N og Swiss Watch
Nye Diplomhopper: Global Lady, Dejah Thoris og Opera Line
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk