Bet25: Dynamit Odds i 4. løb på Lunden fredag eftermiddag
11-04-2025 07:45:11Dynamit Odds er i Bet25-terminologi lig med faste odds på et udvalgt løb om fredagen, og i denne uge er det Løb 4 på Charlottenlund Travbane i eftermiddag.
Det er et virkelig godt løb, hvor Trav24.dk's vindertip i de tipsanalyser vi er fast leverandør af til Bet25, også er Bet25's favorit på de faste odds.
Dog er 9 In My Way Damgård kun en kneben favorit til odds 2,90 mens vores outsider 6 Daniel Hazelaar står til odds 3,30 og vores modbud 2 Henri Cloc står til odds 6,60. Odds kan have ændret sig siden disse linjer er skrevet.
Der er også to H3H-spil på menuen hos Bet25, altså hvor man skal vurdere, hvilken af tre på forhånd opsatte heste kommer først. Her er de tre nævnte heste sat op mod hinanden, mens det andet H3H-væddemål er mellem 3 Ginetta, 4 Shallow og 10 Cash Heavy.
Du finder de faste Dynamit Odds HER. Og i modsætning til almindeligt spil på travheste, så får du dét odds, som du spiller til. Så har du en fidus, så er det med at få den spillet.
4. løb Lunden fredag 11. april
VINDEREN: Rigtig godt ligaløb, hvor man nok skal ned på 1.13,0 eller måske et par streger bedre for at få vinderbuketten med hjem. Aarhus-træner Michael Lønborg vinder løb alle vegne for tiden, og havde 9 In My Way Damgård ude i sæsondebut her på Lunden for tre uger siden. Det blev til let sejr i toptiden 1.12,8a/2000m, og selvom Papagayo E-sønnen er handicappet af bagspor her, så har den vinderchance endda.
MODBUDDET: 2 Henri Cloc vandt også på en 1.12-tid senest. Ganske vist på sprint, og med Flemming Jensen-trænede Generalen som hare undervejs. Men Henri Cloc slog sikkert kløerne i udbryderkongen til slut, og viste alt vel med formen. Nu er det 360m længere, men til gengæld har Henri Cloc sporfordel ift. vindertippet.
OUTSIDEREN: 6 Daniel Hazelaar er klart bedre end resultatrækken. I sin debut i Danmark 7. februar galopperede den tyske hest 50-60m fra start, men endte alligevel med at sidde fast ind over mål på tredjepladsen. Senest havde den Jeppe Juel-trænede hest bagspor på sprint i Skive, og det er aldrig let. Kom i et godt angreb på bageste langside, men det ebbede lidt ud. Åbent spor igen, og må ikke undervurderes her!
RANK: A: 9-2-6-8 B: 3-4-1-5 C: 10-7
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk