Dagens bedste spil - Aalborg lørdag 22. februar - Aalborg gennemfører!
22-02-2025 08:22:45Aalborg Væddeløbsbane - Spar Nord Arena afvikler løbene i dag lørdag som planlagt. Der var ellers i går tvivl om banens tilstand.
Direktør i Aalborg, Lars Hellerup, skrev således i en kortfattet mail kl. 08.02:
"Efter gennemgang af banen her til morgen er det nu besluttet, at Aalborg gennemfører dagens løb. Løbene starter kl. 12.00 (det oprindelige tidspunkt) og med de i programmet fastsatte tider."
Fin service, for det var dette tidspunkt, man havde lovet at udsende nyt om banens tilstand, og om man derfor ville udsætte eller aflyse - eller gennemføre, som man så har valgt at gøre.
Og så til spillet! I "Dagens bedste spil" går vi med Michael Lønborg-trænede 1 Kaiser Faust i 7. løb. Den kommer ganske vist til start med mange g'er i resultatrækken, men den imponerede kæmpestort senest i Aarhus, hvor den reparerede en kæmpegalop på flot vis, og nok havde vundet endda, hvis pladsen var kommet midt på opløbet. Nu blev det i stedet til en ny galop, og hvis Kaiser Faust enten lader galopskoene ligge derhjemme - eller bare nøjes med en mindre galoptur - så vinder den dette løb let.
Du kan spille Kaiser Faust HER.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk