Dagens bedste spil - Aalborg søndag 13. april

Der er fokus på bredden denne søndag i Aalborg, og det er netop i et formløb, at vi finder dagens bedste spil.

Det er nemlig i dagens 5. løb, hvor Lene Dodensig skal ud med 2 Axel Party. Den fik løb i kroppen senest, og nu er distancen mere i hestens favør.

Du kan spille på Axel Party HER - og læse yderligere begrundelse for spillet herunder.
 

5. løb

VINDEREN: V5-spillet fortsættes med et formløb over sprint, hvor 2 Axel Party får vindertippet. Kom senest tilbage efter fire måneders løbspause, overtog spidsen midtvejs, og lignede faktisk vinderen indtil 100m fra mål. Så blev Axel Party træt på én gang, kortede skridtene af, og lod tre konkurrenter drøne forbi. Denne gang er distancen 540m kortere, og samtidig er S J’s Photo-sønnen sikkert også gået frem med løbet i kroppen.

MODBUDDET: 1 Swingfly var én af de tre heste, som løb forbi Axel Party kort før mål senest, endda med galop undervejs. Rasmus Enghaven Jensens hest har længe kandideret til en topplacering, og den kan måske komme her fra en helt optimal udgangsposition.

OUTSIDEREN: 4 Flying Shadow galopperede direkte fra start senest, hvor det ellers var tydeligt, at Jacob Christiansens blik var stift indrettet på at komme hurtig fra start, så spidsen kunne erobres. Sådan gik det ikke, men hvis Christiansen får gjort det optimalt denne gang, så kan Flying Shadow sagtens føre hele vejen her.

CHANCE:         A: 2-1-4            B: 5-7-10-9-13-8-6-14-3-11-12                                                  C: -

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring