Dagens bedste spil - Aarhus fredag 24. januar

Sidste gang der var løb i Aarhus, da anbefalede vi Lunden-træner Steen Juul som "Dagens bedste spil". Han gjorde det også fremragende, og Juul er på plads igen.

Det er dog ikke Steen Juul, vi foreslår denne fredag, selvom han kører flere fremtrædende chancer i løbene. Dem gennemgår vi i V4-forslaget andetsteds her på Trav24.dk.

"Dagens bedste spil" findes derimod i 3. løb, hvor 1 Montgomery M må have gode chancer for at føre løbet fra start til mål. Der er mange amerikanerløb rundt omkring i denne kolde tid, men dette løb er ikke et amerikanerløb, og Montgomery M er således godt inde i løbet både på pengene og mht. startsporet.

Senest her i Aarhus vandt Montgomery M særdeles let fra spids, og det skete efter løbspause på 3,5 måneder for den Dan Friborg-trænede hest. Tiden 1.16,7a/1800m skal nok forbedres med minimum et sekund for at have chance i dette løb, hvor særligt 4 Hands Up Cash bliver en skrap konkurrent. Den er også hurtig fra start, men jeg ser den ikke tage en længde på Montgomery M.

Du kan spille på Montgomery M HER. Vinderoddset er i skrivende stund (08:30) på 4,85 - men dét odds slippes Montgomery M næppe afsted til, når starten går. Odds 3,00 og opad er spilbart.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring