Dagens bedste spil - Skive lørdag 8. marts

Der er flere gode holdepunkter ved aftenens løb i Skive, hvor der er V65-spil på menuen.

Det er for fantasiløst at foreslå 5 Just Hans i 3. løb (V65-1), for den kommer til at stå i "Tarok-odds", men selvfølgelig kan den bruges som blank i V65-spillet.

I stedet går vi med 1 Koogoo Gaagaa i 5. løb, men ikke nødvendigvis kun i Vinder-spillet, for oddset på den Kaj Jensen-trænede lækre Googoo Gaagaa-søn bliver nok heller ikke alverden.

Til gengæld er der en anden spændende hest med i løbet, nemlig 2 Igor Nordic, som kommer til start i topform, og faktisk har været med i "Spilles næste gang" sektionen to gange i træk her på Trav24.dk.

Så et bud på "Dagens bedste spil" kan være Komb 1-2 (hvor Koogoo Gaagaa altså skal vinde) eller Tvilling 1-2, hvor det både må blive 1-2 og 2-1 over mål.

Er man så sofistikeret, at man spiller Trio, så kunne kombinationerne hedde 1-2/1-2/alle (20 kombinationer) eller 1-2/1-2-8-10/alle (60 kombinationer), hvor man altså trækker 8 Danilo Fønix og sæsondebuterende 10 Daniel Autriche med på som anden.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring