V4-forslag Aalborg søndag 6. april
06-04-2025 07:22:49Der er både V4 og V5 på menuen i Aalborg denne søndag, og med baggrund i de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør til Bet25, så kommer her et V4-forslag.
De udvidede tipsanalyser findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.
Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen. Klik HER.
Bet25-tipsene indgår fra og med løbsdagen i Odense 4. april også i baneprogrammerne som en del af et udvidet samarbejde mellem Dansk Hestevæddeløb og Bet25.
V4-forslag Aalborg søndag 6. april
3 Just Hans
4-3-5
3-6-1-9-11
3-1-2-6-10-4-5-11-15-7-8-9-12-13-14
PRIS: 450 kr. (225 rækker)
V4-1
VINDEREN: HER STARTER V4-SPILLET! Der er tale om et rigtig godt Liga 1-løb, hvor finalerne afvikles i Odense 6. juni. 3 Just Hans var overtændt op til startbilen senest, hvor den tog nogle galoptrin, og dermed ikke var helt med på noderne, da startbilen slap feltet afsted. Nu blev det i stedet til et løb nede i feltet, og da E Type Cash i mellemtiden var blevet kørt til spids, og tilmed havde en plusdag, så lod det sig ikke gøre at plukke den ned til slut. Just Hans gik en 1.13-tid fuld vej, og kommer den til spids her, så vinder den nok bare.
MODBUDDET: 5 E Type Cash vandt som sagt sikkert i Skive 8. marts efter offensiv styring midtvejs, men senest var der ikke helt det samme tryk i Ready Cash-sønnen, som dog gik præcis samme tidsnotering som i Skive. Er ikke specielt hurtig fra start, og kommer til at sidde et stykke nede i feltet undervejs. Havner sikkert i dødens.
OUTSIDEREN: 4 First Blood er Ganske hurtig fra start, men tager normalt ikke en længde på Just Hans fra start. Til gengæld vælger kusken René Kjær sikkert at køre med et par hundrede meter for at komme ned i ryg på Just Hans. Derfra får First Blood det helt perfekt løb til en ny topplacering. 6 Elegant C N i sæsondebut derefter.
RANK: A: 3-5 B: 4-6-1 C: 2
V4-2
VINDEREN: Der er godt en håndfuld vinderchancer i dette amerikanerløb, hvor vindertippet med lidt tøven gives til sæsondebuterende 4 Our Brodde. Den Gordon Dahl-trænede Googoo Gaagaa-søn er en mægtig fin sprinter, og når man sætter landschampion Birger Jørgensen på direkte må betyde, at hesten er helt klar.
MODBUDDET: 3 Infinitive blev kørt helt optimalt senest, hvor Jeppe Juel slap spidsen til Diamante Sotto på første langside, og speedede forbi denne igen til slut på open stretch. Topchance!
OUTSIDEREN: 5 Herbert L M får outsidertjansen i hård kamp med andre. Når den fungerer optimalt, så har Ens Snapshot-sønnen kæmpestor kapacitet.
RANK: A: 4-3-5 B: 8-7-9-1-6 C: 2
V4-3
VINDEREN: Endnu et Liga-løb, hvor man dog skal bemærke, at det ikke er uskrevet som amerikanerløb. Således er kortene godt blandet, og der er ganske stor forskel på hestenes indtjening. 3 Jackson La Marc er en rigtig skrap hest, som midt i februar vandt et stayerløb ganske overlegent mod gode heste som America Dream, Loaded Olle og Jomo Cash. Er hurtig fra start, og Birger Jørgensen kører offensivt her. Vinderchance.
MODBUDDET: 6 Ib er en rigtig skrap hest, som her kommer i sæsondebut fra Team Nicklas Korfitsen. From Above-sønnen havde en god sæson i 2024, og skal nu forsøge at træde ind i ligaklassen mod ældre og mere rutinerede konkurrenter. Ib er lynhurtig fra start, så Korfitsen trykker sikkert på speederen fra start.
OUTSIDEREN: Der er flere outsidere i feltet. 1 Bordeaux Face har skyhøj kapacitet, men er ikke altid helt til at stole på, og kan i øvrigt næppe bruge startsporet til noget. Tilmed lidt hårdt inde på pengene. 9 Huxi L C fik en hest i hovedet kort efter start i sæsondebuten, hvor der ellers var maxet med skoryk og amerikanervogn. Så godt ud i et træningsarbejde bagved feltet. Men et kanonløb, hvor der skal garderes bredt i V5 og V4.
RANK: A: 3-6-1-9-11 B: 10-7-4-8-2 C: 5
V4-4
VINDEREN: En flot løbsdag i Aalborg afrundes med et formløb, som samtidig er sidste afdeling af V4-spillet. Jacob Christiansen-trænede 3 Flying Shadow var senest kun kort slået af Bea Østerkær med Henning Christensen, og kan Christiansen komme til spids her, så er meget vundet. Formen virker fin på Farifant-hoppen.
MODBUDDET: 1 Don Anton var tæt på Flying Shadow over mål senest, og denne gang har den Torben V. Pedersen-trænede hest klar sporfordel i forhold til vindertippet. Virker også snart moden til en sejr, måske her.
OUTSIDEREN: 2 Swingfly har ikke været specielt heldig med løbsafviklingerne i år, men hvis det flasker sig lidt for Rasmus Enghaven Jensens hest denne gang, så er den med på målfotoet. Se også lidt op for 6 Desert Fox, som galopperede en sejr væk i montéløb senest med godt 200m til mål. 10 Valentin Østerkær vinder også snart løb igen, og det kunne jo være sjovt, hvis det skete her i hestens start nummer 100 i karrieren.
RANK: A: 3-1-2 B: 6-10-4-5-11-15-7-8-9-12-13-14 C: -
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk