V4-forslag Skive mandag 7. april

Der er aftenløb i Skive denne mandag, og der er både V4 og V5 på menuen for spillerne. Trav24.dk kommer her med et argumenteret V4-forslag på baggrund af de udvidede spiltips.

De udvidede tipsanalyser findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen. Klik HER. Bet25-tipsene indgår fra og med løbsdagen i Odense 4. april også i baneprogrammerne som en del af et udvidet samarbejde mellem Dansk Hestevæddeløb og Bet25.


V4-spilforslag Skive mandag 7. april

1-8-5-4-6-9
4 Simply The Best
4-3-6-1
2-3-4-1-8-9-6-5

Pris: 384 kr. (192 rækker)


V4-1

VINDEREN: HER STARTER V4-SPILLET! Igen et jævnbyrdigt løb, hvor 1 I’monthephoto får vindertippet. Den Hans Ulrik Kristensen-trænede hest har ganske vist ikke startet i næsten tre måneder, men havde forinden vist stor kapacitet, så mon ikke ”HUK” har sin S J’s Photo-søn klar direkte. Vinderchance.

MODBUDDET: 8 Inter er heldigvis på startlisten igen. Marc Bæk Nielsen var ellers ikke for optimistisk lige efter seneste start på Lunden, hvor man frygtede en grim skade. Men her syv uger senere er den røde Dortmund-bror klar igen, og den besidder en vis kvalitet, og er med langt fremme på målfoto her, trods det iskolde startspor.

OUTSIDEREN: 5 Kal El kommer i sæsondebut, og den Morten Friis-trænede Googoo Gaagaa-søn er ganske hurtig fra start. Kan muligvis komme til spids, hvorfra chancerne vil stige betragteligt. De næste på V5 og V4 er 4 Jojo Boom Bay, 6 Wizer med løb i kroppen trods galop og 9 Jaguar, som gik godt senest Dahlgaard kørte den.

RANK:              A: 1-8-5-4-6-9                           B: 2-3                                          C: 10-7


V4-2

VINDEREN: Her bliver 4 Simply The Best kæmpestor favorit i alle spilleformer! Var før starten 8. marts ubesejret i Skive (bortset fra et skrivebordsnederlag, red.), og gik et kanonløb efter galop. Galopperede direkte fra start, og satte vel 50-60m til. Løb op til feltet og afsluttede rigtig stærkt ude i banen til fjerdeplads. Normalt buldrer Simply The Best bare til spids her, og så vinder den efter behag for landschampion Birger Jørgensen.

MODBUDDET: 1 Greenday Tir har haft en række kedelige startspor gennem længere tid, men her er det perfekt. Formen virker til at være lige så god som ved sejren i Aalborg i februar, hvor Greenday Tir bare rundede hele feltet på bageste langside, og sejrede sikkert.

OUTSIDEREN: 7 Gizmo Hyrdehøj gik kanongodt senest, hvor den gik i dødens hele løbet på skrappe L’amiral Propul. Andre gode heste som Hurricane Photo og Il Contante var også med i løbet, så hvis formen stadig er intakt, så er den Lindhardt Jensen-trænede Gigant Neo-søn med langt fremme på målfotoet.

RANK:              A: 4                                              B: 1-7-3-2-6-5-8                       C: -


V4-3

VINDEREN: “Småt men godt” her i V5-finalen, hvor der kommer til at være klem på fra start, idet der er flere startkatapulter med i feltet. 4 Barateau blev senest kørt i spids mod kanoner som E Type Cash, Just Hans og First Blood, og faldt på eget greb. Har sidenhen været slettet fra en tiltænkt start pga. halthed, men er klar igen, og vil på ny blive kørt offensivt. Gode muligheder for første sejr i Skive-træner Morten Juuls regi her.

MODBUDDET: 3 R K Star har gået ene gode løb for Skive-træner Bent Svendsen, og senest var Nuncio-sønnen målfotoslået af en godt speedende Gogo Gucci, som vandt med mindst mulig marginal. Svendsen kører med ind mod første sving, men sigtekornet er nok mest retten på ryggen på Barateau, og så angreb via open stretch.

OUTSIDEREN: 6 Pure Steel tjente gode penge særligt i Sverige i sidste sæson, og vandt bl.a. løb i Elitlopps-weekenden med Erik Adielsson i sulkyen. Kommer her ud i sæsondebut, og får som flere andre Gordon Dahl-trænede heste landschampion Birger Jørgensen i sulkyen. Dog halvkedeligt startspor her.

RANK:              A: 4-3-6            B: 1-5-7-2        C: -

 

V4-4

VINDEREN: V4-spillet afsluttes med endnu et amerikanerløb, hvor 2 General G K kunne ligne et godt bud på vinderen. Ved seneste start speedede den Anders Fredmar-trænede hest ret enkelt forbi favoritten Justwalkonby til slut, og senest i Odense lignede General G K længe en vinder, men kunne ikke svare Hr Skov, som John Køhler fik op på den store remskive de sidste 250 meter af løbet.

MODBUDDET: 3 Jeff har gået to af de bedste løb i hestens karriere de to seneste starter. Den Jan Friis-trænede Wishing Stone-søn er hurtig fra start, men tager normalt ikke en længde på General G K. Jeppe Juel kører dog sikkert med ind mod første sving, for at få et godt rygløb undervejs. Er der så noget at skyde med til slut, så er der jo open stretch i Skive med mulighed for angreb indvendigt for den førende.

OUTSIDEREN: 4 Hyrdehøj Easter kommer fra Aalborg-amatøren Lindhardt Jensens træningskvarter, og det virker til, at hestene hos Lindhardt er i vældig god form for tiden. Godt startspor her, men det bemærkes selvfølgelig, at der står et rundt nul i protokollen ved antal sejre. Og ved antal starter står der 47.

RANK:              A: 2-3-4            B: 1-8-9-6-5                              C: 7

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring