Spilles næste gang - Aalborg lørdag 1. februar
03-02-2025 08:05:22En af hestene, der blev tilføjet "Spilles næste gang"-listen kom tilbage efter knap fire måneders løbspause. Tog spids, slap den, og sad fast med alle kræfter sparet ind over mål. Stor vinderchance næste gang.
En anden hest kom tilbage til løbene efter pause helt siden sin Derbyprøve i starten af august, men gjorde det fremragende, og tager også en blomsterbuket inden længe.
1. løb
1 Indy Boy - kom tilbage til løbene efter løbspause siden oktober. Tog spids, slap til favoritten 3 Hillsborough, og endte med at sidde fast bag denne hele vejen ind i mål. Var endda meldt lidt hårdt ind i løbet, og har stor vinderchance næste gang.
2. løb
6 Inter - havde ikke startet siden august. Angreb i sporene med 700m til mål, tabte en smule momentum da 1 Amazing Grace E P gik ud foran ind mod sidste sving. Fandt dog ny fart i opløbet, og blev anden til Itsi Bitsi Cash med fuld fart over mål.
4. løb
1 Hugo Boss - tog spids og slap til 5 Kanon Åstrup efter 600m. Ud i andet spor igen ind mod sidste sving, og den store hest viste klar fremgang i forhold til tidligere starter.
9 Gaia Ulkær - sad meget langt nede undervejs, afsluttede bedst af alle til tredjeplads, og vinder snart løb igen.
5. løb
1 Gibson S H - sad sidst hele løbet, afsluttede rigtig godt i opløbet, og rundede gode heste. Står nu med resultatrækken 4-2-4-2-3, men er bestemt ikke en "ikke-vinder"-type.
5 Here's Johnny - sad i dødens hele løbet på Runs In The Family. Pressede denne over i galop med 250m til mål, men blev så nedspeedet af Gogo Gucci til slut.
6. løb
7 Jackpot Magic - galopperede udvendigt på den førende efter 800m. Leverede en flot ophentning og god afslutning til fjerdeplads.
7. løb
8 High Energy - meget forbedret efter to gange EJG og et prøveløb på 1.22,2 i Aarhus. Speedede til føring på bageste langside, og lignede vinderen. Kunne dog ikke svare Kings Money i opløbet.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk