Spilles næste gang - Lunden fredag 7. marts
09-03-2025 09:55:54Der blev sat guld i banken i hvert eneste løb denne fredag på Charlottenlund Travbane - guld som senere skal veksles til knitrende kontanter, når disse heste vinder næste gang.
1. løb
3 Get In You Pj's - dødens hele løbet på gode 2 Lily. Holdt godt ved, og var ikke stort slået. Gik 1.17,2 fuld vej i sin debut, og vinder næste gang.
2. løb
1 Lucas Silvåkra - fik vinderhullet på førende/vindende 5 Kawila Downs hele løbet, og blev først sluppet fri, da Kawila Downs var i mål. Speedede fint til andenpladsen, og næste sejr venter lige om hjørnet.
3. løb
6 Impressive Hancock - for en gang skyld godt med fra start, men galopperede så ind mod første sving. Kom godt tilbage, og afsluttede godt til tredjeplads.
8 Haps - galopperede to gange. Første gang efter 1100m i spids, og den anden med 400m i angreb i tredje spor. Uden enten den ene eller anden galop, så havde Haps været med på stregen.
4. løb
8 Cassius Crown - sad et stykke nede i feltet indvendigt undervejs. Skiftet til andet og tredje spor på bageste langside, og måtte bagom hele feltet. Afsluttede minimum lige så godt som de to favoritter Farinelli Hastrup og Loaded Olle.
5. løb
8 Kennedy - kom i første start for Lunden-amatøren Nanna Nielsen. Fik dødens meget af vejen, og sad flere gange på mellemhånd/i ingenmandsland, men kæmpede på, og afsluttede godt i opløbet, hvor Kennedy let speedede forbi Karat Hill, og nappede tredjeplads. Første start i 9-10 uger, og var tilmed lidt hårdt inde i løbet fra et iskoldt startspor. Se op næste gang!
6. løb
7 Alvin C G - fjerde par udvendigt, godt angreb på bageste langside, galopperede rundt sidste sving med triochance, var kommet hjem på en lav 1.13-tid efter seks ugers løbspause.
2 Pre Calculated - tredje par udvendigt, gik med i ryg på Alvin C G, og blev generet af dennes galop med 200-250m til mål. Afsluttede sylhvast derefter, og det er nok spørgsmålet, om Pre Calculated var nået frem til vinderen America Dream uanset hvad.
7. løb
Ramte ryggen på 2 Wikki Stone direkte ind mod første sving. Var lukket hermetisk inde resten af løbet, og var ved at kravle over konkurrenterne ind over målstregen. På sin vis en god sæsondebut efter fem måneders løbspause, men havde omvendt vundet let, hvis hullet var kommet på et tidspunkt. Spil næste gang!
8. løb
8 Follow Me Now - generet til galop kort efter start, hvor den hægtede hjul med 5 Galliano. Tabte vel 40-50m, men kom flot tilbage, og angreb rundt sidste sving. Blev tredje 15-20m efter Firefoot og Sofarsogood, og havde sikkert vundet uden sit uheld tidligt i løbet.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk