Spilles næste gang - Lunden søndag 2. februar
03-02-2025 11:55:39I den sorte "Spilles næste gang"-bog efter løbene fra Lunden søndag havnede blandt andet en hest, der vandt sit løb, men også blev diskvalificeret og henvist til prøveløb.
2. løb
4 Gendry - havde tabt spidskampen, men så galopperede Happy Ice, og så sad Gendry alligevel i spids. Birger Jørgensen blev dog overrumplet på første langside, da Getafe kom i et skud med "dobbelt fart". Ind mod sidste sving kunne Gendry måske/måske ikke komme ud i andet spor, men blev i inderbanen, og endte med at sidde fast med kræfter sparet bag Getafe.
3 Hakuna Matata - sad i tredje par indvendigt hele løbet. Gik også over mål med kræfter sparet bag Getafe og Gendry, og har nu to gode løb i kroppen efter pause. Er snart moden til offensiv styring - og sejr.
3. løb
9 Felix - fjerde par indvendigt undervejs, kom til at sidde fast bag en træt 1 Highfive E M i opløbet, hvor 4 Dempsey Cloc dækkede af udvendigt, så Felix ingen steder kunne komme. Nævnte Dempsey Cloc gik i øvrigt rigtig godt efter galop, og skal også regnes næste gang.
7. løb
1 Kjelling - tog spids og forsvarede sig flot hele vejen ind i mål trods et ihærdigt angreb fra Kissingstone Engel. Kjelling blev dog diskvalificeret for trængning rundt sidste sving, hvor den brød ud og generede I'm Dynamite. Fin sejr på en 1.18-tid, men Kjelling skal lige en tur i prøveløb (henvist dertil pga. uregerlighed), før den kan starte i travløb med totalisatorspil igen.
6 Iconic Ride - sad meget langt tilbage undervejs, men afsluttede med bedst fart af alle, og kunne have vundet løbet med et bedre løb undervejs. Se op næste gang!
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk