Spilles næste gang - Odense fredag 4. april

Ved løbene i Odense i fredags så vi blandt andet en hest i 4. løb, hvor det umiddelbart lignede, at kusken glemte at køre ud i tredje spor, hvilket nok kostede sejren. Kusken havde dog en anden - ganske god - forklaring efter løbet.

3. løb
5 Hunter K K - fik dødens hele løbet i toptempo, gled ned i inderbanen rundt sidste sving, og hang godt på bag 4 Heart Of Steel, 2 New York Lobell og 7 Kiwi Shadow.

4. løb
5 Euro G K - spids, slap til 8 Enzo Flame og set fra sidelinjen glemte kusken Søren Demant Andersen at køre ud i tredje spor rundt sidste sving, hvor 1 Joey Gardenia kom bagfra. Kom dermed til at sidde fast, og kunne kun nå andenpladsen, da der blev frit frem. Kusken Søren Demant Andersen kom dog med en helt troværdig forklaring i et interview efterfølgende, hvor han sagde, at Euro G K hang meget ned i banen og ikke KUNNE flyttes ud. Ellers havde han gjort det, og Demant mente i øvrigt også, at det kostede sejren. Så uanset hvad, så skal Euro G K spilles næste gang. Formen er fin.

7. løb
11 Fakir De Beauvalet - fik en galopperende 5 Henrik C ud foran sig med 700m til mål, hvilket kostede momentum/fremdrift og kostede et par længder. Fakir De Beauvalet afsluttede dog glimrende til andenplads.

10 Endless Dreams - sad meget langt nede i feltet undervejs i femte par indvendigt. Kom sent fri med 250m til mål, og afsluttede bedst af alle i opløbet.

8. løb
4 Dream Hastrup - fik vinderhullet bag 3 Bella Princess, og ledte efter plads til angreb hele opløbet ned. Den kom bare aldrig, og Dream Hastrup gik i mål på fjerdepladsen med mange kræfter sparet.
 

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring