Spilles næste gang - Skive 11. januar

Fejlmeldt hest blev alligevel anden efter et feberløb, og har topchance første gang den møder sin egen klasse igen. En anden hest blev fjerde, men havde nok fået vinderbuketten, hvis der var blevet plads til angreb i opløbet.

5. løb
3 Diamante Sotto - tog spids, men fik tryk af Joyner, og måtte slippe efter 500m i 1.12,2. Havnede en tak længere tilbage, da Joyner slap spidsen til Hillsborough. Diamante Sotto så slået ud rundt sidste sving, men kom alligevel godt i opløbet via open stretch, og sluttede som nummer to til Hillsborough. Vinder snart igen!

6. løb
2 Hookedonafeeling - kom til start med resultaterne 0-0-5, men gik det bedste løb længe denne gang. Fik også et perfekt løb serveret af Casper M. Nielsen i andet par udvendigt, og sluttede anden til Jackpot Magic, som på dagen ikke kunne besejres.

7. løb
1 Hokita er hesten, som blev omtalt i starten af artiklen. Var meldt helt skævt ind i løbet med sine 119.435 kr. på præmiekontoen. Løbet var åbent for hopper op til 365.000 kr.! Og træner Michael Lønborg sagde da også for åbent kamera, at han var kommet til at melde den i det forkerte løb. Ikke desto mindre, så gik Hokita et topløb! Bombede til spids, og svarede spidsen op, selvom Highfive E M (med >300.000 kr. på præmiekontoen) trykkede gevaldigt på. Kilometeren gik efter 1.10,4 så derfor var Hokita selvsagt træt til slut. Men uden et særdeles heldigt hul til Gogo Gucci, så havde Hokita faktisk vundet løbet. Nu blev det til en andenplads, og når den næste gang stiller op i sin egen klasse, så vinder den sikkert bare.

8. løb
11 Lara Barosso - sad blandt de sidste undervejs. Kusken Jan Dahlgaard chancede indvendigt rundt sidste sving og i opløbet, og Lara Barosso sad bomfast ind over mål i ryggen på vinderen 1 Kicks Yankee. Var ved at kravle op over denne, men fjerdepladsen var max uddeling, når det blev, som det blev. Næste gang Lara Barosso stiller til start, så siger resultatrækken 0g-0g-0g-0-4, men der burde have stået 1 eller i hvert fald 2 i denne start.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring