ÅBY: Legeværk for Sunshine Avenue og Michelle Mønster i montéløbet
16-04-2025 19:43:05Skive-rytteren Michelle Mønster red et løb på sikkerhed hele vejen rundt på Jeppe Juel-trænede Sunshine Avenue, men vandt endda sikkert til slut.
Undervejs tog Michelle Mønster ryg på Grigor med Malin Andersson, men allerede med 1300m til mål satte hun sig ud i en blød dødens.
Det afgørende pres blev sat ind rundt sidste sving, og Sunshine Avenue gik til spids med cirka 350m til mål, og forsvandt sidenhen væk med fire-fem længder til konkurrenterne.
Vinderoddset var så lavt som 1,84 og Sunshine Avenues statistik i montéløbene blev således udvidet til seks sejre, en andenplads og en tredjeplads i otte starter. Imponerende.
Vindertiden blev 1.14,3/2160m.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk