Kew Gardens vinder på Nykøbing Falster Travbane med Steen Juul.
Kew Gardens vinder på Nykøbing Falster Travbane med Steen Juul.
Fotograf: Burt Seeger

AUKTIONSNYT: Kew Gardens købt af Mikael Poulsen og Tina Eskesen

Den lynhurtige men noget ustabile Uncle Lasse-hoppe Kew Gardens blev solgt på internetauktionen Travauktioner.dk søndag aften. De nye ejere er Mikael Poulsen og Tina Eskesen.

Og det er jo ikke "Hr. og Fru Hvem-som-helst", for Mikael Poulsen var jo nomineret som "Årets Amatørtræner" til den netop afviklede galla, side om side med Stefan Lind-Holm og Peter Rudbeck. Sidstnævnte løb med titlen.

Nu har Poulsen og Eskesen så investeret igen, og Kew Gardens bliver hest nummer syv på parrets træningsliste som jf. Travinfo.dk tæller hestene Alvin C G, Bordeaux Face, Highfive E M, Ivory, Klopp og Spring Classic.

- Kew Gardens er en spændende 4-års hoppe med god afstamning og lav præmiesum. Hun er en lidt vanskelig type, som Steen Juul har arbejdet en del med.

- Hun er stadig urutineret, og skal lære en del endnu, og vi må forsøge at fortsætte det gode arbejde, som Steen har lavet, lyder det fra Tina Eskesen, som gav Trav24.dk lov til at skrive om købet.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring