Calle Crown i comeback fredag på Jägersro
07-01-2025 12:56:29Trav24.dk har taget en snak med medejer Fredrik Nilsson omkring forventningerne til fredagens comeback. Calle Crown har ikke startet i løb siden Harper Hanovers Lopp i Elitloppsweekenden 2023, hvor den sluttede uplaceret i 1.12,8/3180m.
Forrige start var i Copenhagen Cup på Lunden, hvor Calle Crown blev anden til Önas Prince, som vandt løbet småt overlegent efter tidlig spids.
Midt i december måned 2024 var Calle Crown i prøveløb på Jägersro, og Trav24.dk spurgte medejer Fredrik Nilsson, hvorfor man satte Calle Crown op til løb igen. Det var vel meningen, at Great Challenger-sønnen skulle være avlshingst?
- Vi vidste godt, at det ville blive vanskeligt at slå igennem som avlshingst i et hårdt marked. Men han fik kun tilført tre hopper, og det var vores egne. Og da han var frisk og fin, så valgte vi at forsøge at få ham tilbage som løbshest.
- Prøveløbet gik ok. Han gjorde, hvad han skulle, og løb jo lidt sit eget løb. Vi skulle bare have et "GDK" i resultatrækken, så Calle kunne deltage i løb igen.
- Jeg synes modstanden i løbet er hård, så jeg er tilfreds bare han går et godt løb. Startsporet blev dårligt, men det vidste vi godt, da vi meldte til start, idet det er et amerikanerløb med justerede startspor. Det er svært at sige, hvor langt han rækker mod heste som Lady Beluga, Crack Atout og Sweetman, og det er måske lidt hårdt, at Calle har fået vindertippet i Jägersros program.
- Han kommer at gøre et godt løb, men det vigtigste er, at tager løbet godt efterfølgende. Vi er selvsagt meget spændte på starten, afrunder Fredrik Nilsson.
Løbet fredag på Jägersro Travbane køres som 6. løb med start cirka kl. 14.10. Herunder kan du se startlisten til løbet.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk