Fotograf: Elitloppet.se

ELITLOPPET: Canadisk joker udtaget som anden hest til Elitloppet

Den canadiske Archangel-søn LOGAN PARK er udtaget til årets udgave af Elitloppet som anden hest.

Da Logan Park blev annonceret i gårsdagens V75-udsendelse på ATG Live, så havde eksperten i studiet, Micke Nybrink, ikke hørt om Logan Park før. Og sådan er der nok mange europæere, der har det...

Men det er altså en 7-årig traver fra Canada, som har tjent lige godt 2 mio. canadiske dollars. Det svarer til 9,6 mio. DKK. Den trænes af Robert Fellows, og her vil mange igen nok spørge: "Hvem?".

Logan Park har rekord 1.08,0 og har vundet 36 løb i 83 starter.

Elitloppschef Andrs Malmrot sagde blandt andet følgende i ATG Live-udsendelsen:

- Logan Park er en meget spændende hest, som har vist både starthurtighed og speed. Det bliver et herligt indslag at se ham måle kræfter mod de europæiske topheste, lød det fra Malmrot.

Spændende bliver det i sandhed. Senest der var en canadisk hest med i Elitloppet var i 2022, da Perfetto blev femte i sit indledende heat.

Der er nu udtaget to heste til årets udgave af Elitloppet:

1. Go On Boy - Frankrig - Romain Derieux

2. Logan Park - Canada - Robert Fellows

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring