Hohneck er til start torsdag på banen i Caen.
Hohneck er til start torsdag på banen i Caen.
Fotograf: Lars Jakobsson/TR Bild

Elitlopps-vinderen Hohneck i comeback - matches mod Elitloppet?

Torsdag er Elitlopps-vinderen fra 2023 - Hohneck - til start på Caen-banen. Hohneck er i gang med sin sidste sæson som væddeløber, hvorefter Royal Dream-sønnen bliver avlshingst på fuld tid.

Løbet i Caen torsdag eftermiddag hedder Prix de Cauvicourt, og køres kl. 15.54. Her skal Hohneck blandt andet møde staldkammeraten Just A Gigolo, som også trænes af Philippe Allaire.

Gør Hohneck en god figur i løbet i Caen, så udtaler Allaire, at næste start bliver i Prix de l'Atlantique, hvor Hohneck efter alt at dømme skal møde 2022-vinderen af Elitloppet, Etonnant. Dennes træner Rickard Westerink udtalte nemlig efter tredjepladsen senest i Criterium de Vitesse, at netop Prix de l'Atlantique blev næste opgave.

Og lur mig, om begge hestes primære målsætning i 2025 er endnu en start i Elitloppet. Ingen af de to topheste var jo med i det franske vintermeeting, så mon ikke målsætningen er en lyserød billet fra Elitlopps-generalen Anders Malmroth?

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring