Erik Adielsson slutter karrieren og bliver dommerchef
14-01-2025 17:25:46En af Sveriges allerbedste og mest vindende kuske - Erik Adielsson - slutter sin aktive karriere, og skal fremover være dommerchef for de svenske travdommere.
Det meddeler ATG på facebook tirsdag eftermiddag. Ganske kort lyder det i facebookopslaget:
"En av travsportens allra största profiler Erik Adielsson väljer att avsluta karriären som kusk. Adielsson kommer framöver arbeta som domarchef inom Svensk Travsport.
Vilket är ditt bästa travminne av Erik?"
Erik Adielsson har vundet langt over 5.000 sejre som kusk, og de danske travfans oplevede ham så sent som i oktober måned vinde Dansk Hoppe Kriterium med Adrian Kolgjini-trænede Kilimanjaro Face. Men alene i 2024 har Adielsson vundet et utal af storløb, og her nævnes i flæng E3-finale med Pretty Be Linda, SprinterMästeren i Halmstad med Crown og Svampen med danskejede/danskopdrættede Sassy But Classy.
Sidste løb i Erik Adielssons karriere var 4. december 2024, hvor han blev anden med Urbina Southwind på Jägersro.

Foto: Burt Seeger
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk