Halmstad fredag - overliggeren hæves for Koogoo Gaagaa
07-04-2025 16:12:07Efter tre sejre i træk i amatørløb i Danmark med fynboen Søren Demant Andersen i sulkyen, så starter den Kaj Jensen-trænede Derby-bobler på Halmstad fredag aften med Stefan Persson.
Koogoo Gaagaa er perfekt meldt ind i løbet, som er forbeholdt heste med max 100.000 SEK på præmiekontoen. Koogoo Gaagaa står med 93.672 SEK.
At det blev 20m tillæg vidste man selvfølgelig allerede ved startmeldingen, men uheldigvis blev det også spor fem i volten, og det er selvsagt ingen højder. Stefan Persson er dog en af Sveriges bedste kuske, så mon ikke han klarer det.
En anden Derby-bobler - Keep Loving You - skal ud i sæsondebut, og er lige så godt inde i sit løb, som Koogoo Gaagaa er i sit. Love You-sønnen står efter en fin 3-årssæson med 182.300 SEK på kontoen, og grænsen for deltagelse går ved 185.000 SEK.
Keep Loving You får sin træner Christoffer Eriksson i sulkyen, og skal ud på 2640ma.
Nykøbing Falster-træner Henrik Thomsen er også til start i Halmstad denne fredag aften. Thomsen medbringer Ray Kelly, som skal ud i et amatørløb med Stine Juul-Marker i sulkyen.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk