JÄGERSRO: 11. sejr i træk til Ideal Stone - denne gang med Untersteiner
26-03-2025 21:05:12Den tidligere Jens Arne Hansen-trænede Ideal Stone fortsætter sejrsrækken i Sverige. Her til aften på Jägersro tog Ideal Stone sin 11. sejr i træk!
Det var samtidig første start for Ideal Stone i Halmstad-træner Johan Untersteiners regi, og der var aldrig snak om sagen i aftenens løb på Jägersro.
Særligt ikke, da Jägersro-træner Joakim Lövgren frivilligt afleverede spidsen rundt første sving med den måske kommende Derby-hest i Danmark, Kreadlys Lew, og så var resten af løbet en spadseretur i parken for Ideal Stone.
Ideal Stone lukkede de sidste 500m i 1.11,0 hvilket efterlod konkurrenterne totalt chanceløse. Vindertiden blev 1.14,9a/2640m, og det så ud til, at der var masser af kræfter sparet ved målpassage.
Kreadlys Lew fik max uddeling på andenpladsen, og viste, at den godt kan stå distance. I Danmark er distancen i Derbyprøven jo 2500m og i Derbyet 3000m.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk