Karma Shadow ved en sejr på Lunden i 2024 med René Kjær.
Karma Shadow ved en sejr på Lunden i 2024 med René Kjær.
Fotograf: Burt Seeger

JÄGERSRO: Imponerende sejr til Magnus Ladegaard-trænede Karma Shadow

Googoo Gaagaa-hoppen imponerede reelt her til aften, da den vandt på Jägersro Travbane i toptiden 1.12,3a/1640m.

Og det var ikke bare tidsnoteringen, der var imponerende. Det var mere måden, som Karma Shadow vandt på. Havde et iskoldt startspor, blev sat af i tredje spor rundt første sving, blev kørt frem til dødens - og sad der resten af vejen.

Rundt sidste sving dykkede kusken René Kjær en lille smule ned i halvspor, og sparede dermed nogle centimeter. Måske kunne de være rare at have, hvis det blev tæt?

Men det blev det ikke, for Karma Shadow gik forbi Las Vega med en længdes penge, og da løbets favorit Viking Salt med Victor Rosleff havde galopperet på bageste langside, så var sagen bøf.

Der var 40.000 s.kr. i førstepræmie til ejerne MM Racing & Glæsner Company ApS. Der venter Karma Shadow en spændende sæson!

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring