Startlister klar til Aalborg lørdag og Aarhus mandag
11-03-2025 13:54:30DH Sport er færdige med dagens største arbejdsopgaver, nemlig at lave startlister til løbene lørdag i Aalborg og mandag i Aarhus.
I Aarhus jagter Michael Lønborg-trænede Jacobite revanche efter sin diskvalifikation i seneste start på Lunden. Jacobite var først på stregen, så sat lidt på spidsen, kan man vel sige, at den stadig har til gode at prøve at tabe et travløb.
I amatørløbet i 2. løb bemærker vi, at sidste års amatørchampion Kim Madsen har været særdeles hurtig til at få ejerskiftet og startmeldt Staro McMillan, som blev indkøbt på auktion søndag aften. Den er nemlig til start med 60m tillæg.
Der er i alt 68 heste med i de seks lunchløb i Aarhus. Startlister til Aarhus HER.
Aalborg med start lørdag kl. 12.00
I Aalborg er der tidlig start kl. 12.00 lørdag middag, og således er løbene færdige, før V75 fra Bjerke i Norge venter om eftermiddagen.
På den nordjyske arena kan man blandt andet glæde sig til et godt hoppeløb, hvor deltagerne blandt andre tæller heste som Iloveyou Butcher, Jane Hall, Honor og Ea.
Startlister til Aalborg HER.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk