Startlister klar til Aalborg søndag 23. marts - Breddeløbsdag
18-03-2025 16:12:00Der er fokus på bredden ved løbene i Aalborg på søndag, hvor der er fem pointløb, et formløb et specialmontéløb og et SU-løb på menuen.
Det er montéløbet i 7. løb, som er løbet med klart mest klasse, hvor Sunshine Avenue bliver storfavorit. En hest som Match'em gik dog en 1.13-tid fra bagspor på sprint senest, og hvad sker der, hvis Fie Marie Ipsen trykker startkanonen Charming Kiss af fra start? Eller hvis Muscle Crown skulle gå fejlfrit?
I 5. løb bliver det spændende at se lillebroren til Karat C N og Golden C N - nemlig Legenden C N - i comeback. Den startede kun en enkelt gang som 2-års, hvor det blev til galop i Aarhus, og efter mere end syv måneders løbspause, så kommer den altså igen her.
i 3. løb bliver det også interessant at se 9 Borups Viking i første start tilbage hos Aalborg-træner Gordon Dahl, idet Stutteri Disney købte hesten hjem på en internetauktion.
Du finder startlisterne til de otte løb på Aalborg Væddeløbsbane - Spar Nord Arena - HER.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk