De ti kuske i The Ultimate Driver-kuskematchen.
De ti kuske i The Ultimate Driver-kuskematchen.
Fotograf: Skærmbillede fra kuskematchens hjemmeside

The Ultimate Driver - Björn Goop vandt en af fredagens 10 afdelinger - "The Kid" fører

Man har kørt færdigt i Australien, hvor der fredag har været kørt 10 afdelinger i den kæmpestore kuskematch The Ultimate Driver, hvor vinderen scorer 100.000 australske dollars.

Björn Goop vandt én af dagens 10 afdelinger, nærmere betegnet den 8. afdeling, hvor Goop kørte paceren Tracer Bullet til sejr. 19 af de 20 afdelinger er med pacere, og kun fredagens 9. afdeling var med travere. Her blev Goop i øvrigt nummer to med Melpark Magic i et løb, hvor Yannick Gingras i øvrigt vandt.

Selve kuskematchen består af 10 kuske, og der er som nævnt 20 afdelinger. Nu er halvdelen kørt, og de resterende 10 afdelinger afvikles lørdag på Albion-banen, som der også blev kørt på i dag. Albion Park ligger relativt tæt på storbyen Brisbane.

"The Kid" er i front
Da nyheden blev publiceret kl. 13.20, så var midtvejsstillingen ikke offentliggjort. Men det er den nu, og det ER den 21-årige australier Angus Garrard med kælenavnet "The Kid", der fører The Ultimate Driver kuskematchen.

Garrard har 98 point, og fører knebent foran Gary Hall Jr. med 93 og Dexter Dunn med 74 point. Svenske Björn Goop er nummer seks med 60 point.

Hele stillingen kan du se oppe på det store billede øverst.

Kuskematchen "The Ultimate Driver" er delvist sponsorfinansieret, idet det koster 20.000 australske dollars at få en kusk med i feltet. Björn Goop er sponseret af Tumby Park Syndicate.

Vinderen af kuskematchen får 100.000 australske dollars, hvilket er cirka 455.000 danske kroner. Nummer to får 50.000, nummer tre 35.000, mens der er 20.000 og 10.000 til nummer fire og fem. Skulle man blive placeret som nummer 6-10, så er der 5.000 australske dollars i trøstepræmie.

The Ultimate Driver genoptages lørdag morgen kl. 08.00 dansk tid.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk


Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring