USA NEWS: Deliciousstone sejrede på Woodbine Mohawk Park natten til lørdag
22-03-2025 20:26:53Allerførst skal vi beklage, at denne nyhed først kommer lørdag aften, for det var jo i nat, at danske Deliciousstone vandt på Woodbine Mohawk Park.
Deliciousstone blev kørt meget defensivt undervejs i fjerde og femte par indvendigt undervejs. Med 500m til mål gik James Macdonald med ud i tredje par udvendigt, og havde is i maven til at blive siddende i ryg, indtil der manglede 100m af løbet.
Så vred han Macdonald nemlig Deliciousstone ud til angreb, og SÅ gik det stærkt! Deliciousstone FLØJ frem til sejr i 1.12,7a/1609m. Der var 3.850 dollars i førstepræmie. Vinderodds 12,85.
Det var Deliciousstones tredje start i år. 8. marts blev Deliciousstone diskvalificeret for galop. 14. marts blev Wishing Stone-sønnen fjerde efter at have taget spids fra startspor 10!
Og nu kom sejren så. Stort tillykke - vi skal forsøge at følge lidt bedre med på Woodbine fremadrettet :-)
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk