Fotograf: TR Media

V75-sejr til Victor Rosleff på Kalmar

Det unge danske kusketalent Victor Rosleff har fået en helt kanon start på 2025. Lørdag vandt Rosleff V75-løb på Kalmar.

Sejren kom med Zola Boko-sønnen TOO COOL TOULOUSE, som levede op til sit navn (udtalen i hvert fald), og var for cool til at tabe.

Too Cool Toulouse var godt med fra start, og ramte ryggen på favoritten Stamsite. Denne galopperede ind igennem første sving, og så sad Victor Rosleff i spids. Løbets næstfavorit Ciao Brodde kom dog hurtigt frem, og Rosleff slap beredvilligt med det samme.

Ind på opløbet kom der angrebsplads som på bestilling, og Too Coo Toulouse havde ingen som helst problemer med at speede forbi Ciao Brodde.

Too Cool Toulouse vandt til næsten 20 gange pengene, og var kraftigt medvirkende til at V75 gav næsten 100.000 kr.

Det var Victor Rosleffs 16. sejr i år (!), og det unge kusketalent har allerede kørt 1,3 mio. s.kr. ind til hesteejerne. De tre seneste år har Rosleff vundet 50, 60 og 70 sejre samt 5,6 mio. 6,3 mio. og 8,9 mio. s.kr. ind - og der er altså lagt op til en klækkelig forbedring, hvis Rosleff holder snuden i sporet.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring