Victor Rosleff fortsætter succesen i Sverige.
Victor Rosleff fortsætter succesen i Sverige.
Fotograf: TR Media

Victor Rosleff vandt V75-finale og manifesterede sin tredjeplads i V75-ligaen

Det unge danske kusketalent Victor Rosleff fortsætter med at vinde. Lørdag vandt Rosleff sin største sejr i karrieren, da han vandt en V75-finale med Kyrie Eleison.

Sejren blev taget uendeligt sikkert i Bronzedivisions-finalen på Solvalla, og helt faktuelt var det et ganske kedeligt løb. Rosleff sendte Kyrie Eleison til spids på første langside, og sidenhen var der tale om spil til ét mål.

Vindertiden gode 1.12,8a/2140m og Kyrie Eleison var gigafavorit i løbet til odds 1,54. Det var femte gang Victor Rosleff vandt med Kyrie Eleison i lige så mange starter.

Med sejren manifesterede Rosleff sin tredjeplads i V75-ligaen, idet Peter & Johan Untersteiner lige bagved ikke vandt V75-løb denne lørdag. Det gjorde til gengæld den førende på V75-listen Carl Johan Jepson, som dermed både fører V75-ligaen og den svenske kuskeliga.

Top 5 i V75-ligaen efter løbene på Solvalla lørdag 29. marts:

1. Carl Johan Jepson 12-5-7
2. Magnus A. Djuse 7-4-4
3. Victor Rosleff 6-3-1
4. Peter Untersteiner 5-1-4
5. Johan Untersteiner 4-4-5

 

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring