Tipsark Bet25 - Fredag 4. april Odense
04-04-2025 09:18:29Der er løb i Odense denne fredag, hvor der er otte løb på programmet. Husk at du kan få hjælp til spillet via de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør af til Bet25.
De udvidede tipsanalyser findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.
Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen. Klik HER. Bet25-tipsene indgår fra og med løbsdagen i Odense 4. april også i baneprogrammerne som en del af et udvidet samarbejde mellem Dansk Hestevæddeløb og Bet25.
Et eksempel på analyserne og ABC-chancevurderingen er herunder til 5. løb, hvor der bydes på et fantastisk godt montéløb, som umiddelbart kunne ligne en duel mellem Tour Eiffel og Sunshine Avenue - men måske kommer Mette Carlsen susende på formtoppede Caviar's Dream og snyder de to favoritter?
VINDEREN: Virkelig godt montéløb, hvor kampen om sejren dog ligner en duel mellem 6 Tour Eiffel og Sunshine Avenue, som begge kommer med fire sejre i træk. Syv af de sammenlagt otte sejre er kommet med Skive-rytteren Michelle Mønster i sadlen, men selvom Mønster er dygtig, så kan hun altså kun ride én hest ad gangen. Hun har valgt Tour Eiffel, og hest mod hest er den sikkert også den bedste hest.
MODBUDDET: Men hvad sker der, hvis Nicole Marsing på 3 Sunshine Avenue fyrer til spids, og Aalborg-træner Jeppe Juel har forberedt sin hest til at gå en 1.13-tid her? Så kan Tour Eiffel vel godt få problemer med at plukke Sunshine Avenue ned bare lige sådan… Marsing vandt med Sunshine Avenue på Jägersro 12. marts, hvor Michelle Mønster var på ferie, og virkede til at have god kemi med hesten, som tidligere har været lidt ”varm”.
OUTSIDEREN: Som sagt ligner dette montéløb en klar duel mellem Tour Eiffel og Sunshine Avenue, men hvis en tredje skal kunne blande sig, så kan det være 2 Caviar’s Dream, som er i kanonform, og senest vandt særdeles let på 1.16,8/2180m i sulkyløb. Odense-amatøren Mette Carlsen har fået en kanonstart på 2025 med syv trænersejre allerede – flest blandt alle landets amatører – og har valgt Caviar’s Dream af sine to heste her.
RANK: A: 6-3 B: 2-4-7-5 C: 1
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk